GoPro Hero kamera og tilbehør

De smarte kameraer fra GoPro har revolutioneret verdenen inden for optagelse af små aktionvideoer. GoPro har formået at kombinere et lille kompakt kamera med ekstremt skarp billedkvalitet, som ligner noget fra en film.

GoPro Hero-serien består af hhv. modellerne 1, 2 og 3, mens 4’eren er på trapperne. Der er sket en hel del i udviklingen fra model til model, og med Hero 3 blev det muligt med et lommekamera at optage i den fantastiske 4K-opløsning, som hidtil havde været begrænset til store, professionelle kameraer – og selv her er teknologien endda ny.

GoPro Hero 3 kommer i tre udgaver; white edition, silver edition og black edition, hvor der er en markant forskel i både funktionalitet og pris. Fælles for de tre udgaver er det dog, at de producerer ekstremt flotte billeder i alle tænkelige situationer.

Selv den billigste udgave, white edition, kan optage i ægte HD-kvalitet i form af 1080-pixels i bredden. Den næstbilligste udgave er silver edition, som adskiller sig fra white edition ved at kunne tage billeder med 10MP modsat 5MP. Dette er dog en mindre forskel, og planlægger du at tage video med kameraet primært, så kan du lige så godt købe den billigste udgave. Begge modeller er kompatible med den trådløse fjernbetjening, men denne skal købes seperat.

Med den dyreste udgave, black edition, følger fjernbetjeningen som en del af pakken, og derudover har kameraet nogle ekstra smarte egenskaber. Dette kan som det eneste i Hero 3-serien optage i 4K, og tager desuden billeder med hele 12MP. Derudover har kameraet to unikke tilstande, hhv. SuperView Mode og Auto Low Light Mode, som kan gøre din oplevelse med GoPro-kameraet endnu bedre.

Når du har fundet kameraet der passer til dine behov, så skal du have købt noget tilbehør for at få den fulde værdi ud af dit GoPro Hero. Der findes ekstremt meget tilbehør til disse kameraer, og fx vil et beskyttelseshus af en eller anden art være en god investering, hvis du skal ud og filme i omgivelser hvor kameraet kan blive ramt af eksempelvis slag eller vand.

Medmindre du vil holde kameraet i hånden, så skal du også have investeret i en eller flere af de såkaldte mounts, som altså hæfter kameraet til forskellige ting. Det kan fx være til et mikrofonstativ, til kroppen, til en hjelm eller noget helt fjerde.

Når du så har udstyret i orden, så bør du hente GoPros fantastiske app, som gør det muligt at styre kameraet via din smartphone. Hermed opnår du maksimal kontrol over dit GoPro, og har de perfekte forudsætninger for at skabe nogle fantastiske videoer.

Vi er enormt fascinerede af de klip folk får ud af at arbejde med deres GoPro Hero-kameraer. Ovenstående video er et glimrende eksempel på nogle af de vilde ting kameraet kan bruges til. Hvis du er lige så vild med klippene som os, så tag at bevæg dig lidt rundt på YouTube og se nogle af de fantastiske klip folk har lagt op – det er intet mindre end imponerende.